berlin og canal 9
så blev det uge 34 og sommeren og ferien lakker mod enden.
i morgen starter volleyball-træningen op og jeg glæder mig til at komme i gang igen. holdet er så vidt jeg ved rykket op og det bliver spændende at se om det har lokket nye spillere til. desuden rejser oprykningen også spørgsmålet om nødvendigheden af en træner og om der, gud forbyde det, er nogen der regner med at jeg kan spille elite-volley. jeg er sikkert meget klogere i morgen.
jeg var i brøndby i går - på café 1964.
brøndbys udekamp mod randers blev kun vist på canal 9 og derfor var der foruden turbo og jeg mødt små 200 fans op. havde caféen været gearet til et sådan fremmøde eller eventuelt sat en storskærm op, havde det helt sikkert været en rigtig go’ oplevelse.
men tilbage til canal 9.
spøgelseskanalen havde 0 seere til deres superliga opstartsprogram og det irriterer mig grænseløst, at en kanal som ingen normale mennesker kan modtage, får lov til at vise superliga fodbold. fodbolden tilhører trods alt fodboldens fans.
da vi kom hjem i går bestilte jeg billet og bustur til brøndbys returkamp mod hertha i berlin. udover turbo skal david og barndomsven henrik også med. vi ta’r af sted onsdag aften den 26. august, bruger torsdagen i berlin, ser kampen torsdag aften og kører hjem. det er min første udebanetur uden for landets grænser + første gang i berlin - så dobbelt op på super psyched!
jeg håber at ha’ både billeder og video med hjem til bloggen.





