post og telekarma
så er det blevet tid til en update på reparationen af min telefon.
først skal jeg dog krybe til korset og indrømme at jeg ikke som lovet tidligere fik afleveret låne-telefonen tilbage forrige onsdag - det blev først gjort i går. og det var ikke fordi den blev brugt.
som det fremgår at nedenstående hændelses log fra telias værksted så er reparationen (inkl bestilling af reservedel) gået lynhurtigt. kun 6 dage efter jeg havde indleveret den i butikken var den fixet og i forsendelse.
den 23. september 2 dage efter tjekker min telefon ifølge post danmarks track and trace log ind på posthuset i roskilde godt 200 meter fra telias butik. og herfra det bliver det mystisk…
for nu bliver min telefon tilsyneladende udleveret til nogen eller noget der kalder sig “liberalt erhverv”. jeg tænker først at det nok er det der private postfirma som rune klan engang solgte sin sjæl til, der skal stå for at fragte min telefon det sidste stykke ned i butikken. nu er jeg dog kommet i tvivl.
for netop i dag har dette taget ”liberalt erhverv” knap 4 dage - der er stadig intet nyt og jeg er så småt begyndt at blive nervøs.
er min nervøsitet begrundet, har du forstand på postlevering eller har du noget helt 3. at tilføje?







